Drama i Bilka: Teenager hev kniv frem

Han truede de ansatte med kniven

Udgivet Opdateret

Et drama udspillede sig i Bilka i Hillerød onsdag. 

Her forsøgte en 16-årig dreng at stikke afsted med en bærbar højtaler, som han havde stjålet, men det slap han ikke heldigt fra.

Drengen blev nemlig opdaget af personalet. 

Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport. 

Fulgte efter ham 

Situationen eskalerede voldsomt, da den 16-årige tog en kniv frem og truede de ansatte til at holde sig på afstand. 

Det afholdt dog ikke personalet fra at følge efter drengen - på behørig afstand. 

Og til sidst besluttede han sig for at opgive sin flugt. 

Herefter blev den 16-årige dreng, som kommer fra Valby, anholdt af politiet. Han er nu sigtet for røveri. 

Der udspillede sig et drama i Bilka, hvor en 16-årig dreng trak en kniv.
Der udspillede sig et drama i Bilka, hvor en 16-årig dreng trak en kniv.
Powered by Labrador CMS