Dreng anholdt efter alvorlig hændelse
Opsøgte mindreårig pige
En 15-årig dreng er blevet anholdt efter en hændelse i Glesborg på Djursland.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet fik torsdag kl. 12.48 en anmeldelse om, at en mindreårig pige var blevet udsat for en voldsom oplevelse i Glesborg.
En dreng havde opsøgt hende og taget fat i hende.
Østjyllands Politi oplyser ikke pigens alder.
Fortalte det til en voksen
Pigen fortalte efterfølgende en voksen om episoden.
På baggrund af pigens beretning og anmeldelsen blev en 15-årig dreng anholdt.
Han skal nu afhøres nærmere.
Tager det meget alvorligt
På baggrund af afhøringer og nogle af de fund, der blev gjort i forbindelse med anholdelsen, er det en sag, som Østjyllands Politi tager meget alvorligt og efterforsker for at afklare hændelsesforløbet.
Af hensyn til de involverede i sagen og den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere detaljer på nuværende tidspunkt, skriver Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.