Dreng bidt og flået af bjørn

Den ni-årige knægt blev alvorligt kvæstet ved overfaldet

Udgivet Opdateret

En kun ni-årig dreng er blevet alvorligt kvæstet, da en brun bjørn overfaldt ham. Drengen blev bidt og flået af den rasende bjørn.

Episoden fandt ifølge Fox News sted nord for Anchorage i Alaska, hvor den ni-årige var på jagt sammen med et familiemedlem.

Skød bjørnen

De to jægere kom på et tidspunkt ind mellem bjørnen og hendes unge. Den 41-årige jæger, som er i familie med drengen, aflivede bjørnen med skud fra sit gevær.

Betjente fra det lokale politi har ikke oplyst, hvordan drengen har det nu. Han blev fløjet på hospitalet. De to jægeres familieforhold er heller ikke oplyst.

Den rasende bjørn kvæstede drengen alvorligt.
Den rasende bjørn kvæstede drengen alvorligt.

Dræbte flere høns

Lokale borgere har i den senere tid indberettet, at en bjørn i flere tilfælde er brudt ind i hønsehuse, hvor den har dræbt adskillige høns og kalkuner. Det skal nu undersøges, om det er den samme bjørn, som har været på færde.

Powered by Labrador CMS