Efterlyser mand i alvorlig sag

Politiet efterlyser nu en mand, som er mistænkt i en sag om brandstiftelse

Udgivet Opdateret

En mand, der er mistænkt for brandstiftelse, bliver nu efterlyst af Nordjyllands Politi. Her blev antændt ild i en baggård i Aalborg, og politiet søger nu offentlighedens hjælp til at genkende manden. 

Branden blev antændt natten til den 27. juli. 

En grov sag

- Der er tale om en grov sag, som vi tager meget alvorligt. Branden blev hurtigt opdaget og slukket, men det er vores umiddelbare vurdering, at der kunne have været menneskeliv på fare, hvis ilden havde fået lov at udvikle sig. Vi håber at der sidder nogen derude, der kan genkende manden ud fra billederne, siger politikommissær Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Derudover fortæller han, at der er indsat flere patruljer i området samtidig med at sagen bliver efterforsket. 

Denne mand er efterlyst af politiet, som mistænker ham for brandstiftelse.
Denne mand er efterlyst af politiet, som mistænker ham for brandstiftelse.
Powered by Labrador CMS