Efterlyst nappet ved grænsen

Nu rykker han direkte i fængsel

Politibil
Politibil
Udgivet Opdateret

Siden 2019 havde en rumæner været eftersøgt for kriminalitet, han havde begået i Danmark. Nu er han blevet anholdt, da han forsøgte at rejse ind i landet igen gennem Tyskland. 

Det skriver Midt og Vestjyllands Politi på Twitter. 

Han var blandt andet eftersøgt for indbrud, han havde begået i både København og Viborg. Her havde han efterladt sig DNA, som politiet brugte til at dømme ham. 

Han endte med en dom på 40 dages fængsel og derudover fik han indrejseforbud i Danmark i seks år. 

Da dommen var en såkaldt straksdom, skal han afsone den med det samme. 

Powered by Labrador CMS