Eksplosion i nat: Det vrimler med betjente

Politiet er massivt til stede på Frederiksberg efter en eksplosion. Det er endnu uvist, hvad der er sprængt

Udgivet Opdateret

Københavns Politi er massivt til stede ved en opgang på Frederiksvej på Frederiksberg efter en eksplosion.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg til Ritzau tidligt tirsdag morgen.

Der er umiddelbart begrænsede materielle skader, og ingen er kommet til skade.

Arbejder på stedet

Politiets teknikere arbejder fortsat på at finde ud af, hvad der er sprængt.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.11.

Betjente fra Københavns Politi er massivt til stede efter en eksplosion natten til tirsdag ved en opgang på Frederiksvej på Frederiksberg.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS