El -løbehjul kaldes tilbage

Der mangler godkendelser

Udgivet Opdateret

Et el-løbehjul skal trækkes tilbage fra markedet.

Selv om Strada ES2 kun sælges til brug uden for offentlig vej, kræver Sikkerhedsstyrelsen E-godkendelse som motorcykel.

Derfor må virksomheden bag nu trække el-løbehjulet tilbage fra markedet.

- Sikkerhedsstyrelsen kalder Strada ES2 for en el-scooter og har pålagt os at trække det, vi selv mener er et el-løbehjul, tilbage fra markedet. Styrelsen og Erhvervsministeriet fastholder, at det ikke opfylder kravene i regeringens prøveordning for el-løbehjul og potentielt udgør en fare eller ulempe i trafikken, siger direktør Claus Holm i en pressemeddelelse. 

Det er dette løbehjul, der kaldes tilbage.
Det er dette løbehjul, der kaldes tilbage.

Klaget til Færdselsstyrelsen

Derfor har firmaet klaget til Færdselsstyrelsen, hvor holdningen dog er klar.

”Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at køretøjet skal typegodkendes som motorcykel eller godkendes på individuel basis efter nationale forskrifter”.

- Og: 

”Vores umiddelbare vurdering på baggrund af sagens oplysninger er, at køretøjet ikke er konstrueret til at overholde kravene til en tohjulet motorcykel. Køretøjet kan ikke lovligt benyttes på færdselslovens område”.

Kunder, der har købt denne type, kan levere det tilbage og få pengene retur.

Powered by Labrador CMS