Én kat fodret - fire mænd sigtet

Da en mand kom for at fodre sin kammerats kat, blev han mødt af et bizart syn

Udgivet Opdateret

Kattefodring førte til sigtelse af fire mænd. 

Da en mand ankom til sin kammerats lejlighed på Sankt Peders Gade i Nørresundby i tirsdag, hvor han skulle fodre hans kat, fordi kammeraten ikke var hjemme, fik manden sig noget af en overraskelse. 

For i lejligheden befandt der sig fire mænd.

Kendte dem ikke 

Manden skyndte sig at ringe til kammeraten, der fortalte, at han ikke havde givet nogen lov til at bruge lejligheden, og at han ikke kendte mændene. 

Det skriver Nordjyllands Politi i deres døgnrapport. 

Røg og drak

Da politiet nåede frem, sad de fire mænd og røg og drak. 

De blev sigtet for husfredskrænkelse, hvilket medførte, at den ene hidsede sig meget op. 

Han endte med at blive anholdt. 

En af de sigtede forklarede, at de var kommet ind via hoveddøren, som ikke var låst.

En mand skulle bare fodre sin kammerats kat. Men fire mænd endte med at få en sigtelse på halsen.
En mand skulle bare fodre sin kammerats kat. Men fire mænd endte med at få en sigtelse på halsen.
Powered by Labrador CMS