Fængslet for at ville dræbe mand med bil

Den 21. maj skulle 26-årig ifølge politiet have forsøgt at dræbe 34-årig mand ved at køre ham ned i Sindal

Udgivet Opdateret

En 26-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger for forsøg på manddrab. 

Manden er sigtet for klokken 05.26 den 21. maj at have forsøgt at dræbe en 34-årig rumænsk mand ved at køre ham ned på Amagergade i Sindal.

Det fortæller anklager Mathias Nysom Pedersen til Ritzau.

Manden var desuden sigtet for at forsøge at påkøre en anden mand, der gik på den anden side af vejen, end den 34-årige.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og det vides derfor ikke, om den 26-årige har forklaret sig, hvis han har udtalt sig.

Dommeren mente, at der var særligt bestyrket mistanke i forhold til, at den 26-årige skulle have forsøgt at dræbe den 32-årige, og det endte derfor med de fire ugers varetægtsfængsling.

Måske hævnaktion

Det andet forhold - om at han skulle have forsøgt at have dræbt en anden mand - fandt dommeren ikke bestyrket mistanke for.

Mandag efterlyste Nordjyllands Politi manden med billeder fra et overvågningskamera. Det resulterede i, at manden tirsdag meldte sig selv hos politiet i Aalborg, hvor han blev anholdt.

Den 34-årige havde kort inden påkørslen været involveret i noget tumult foran Bodegaen på Nørretorv i Sindal. Det fik politiet til at melde ud, at det regnede med, at der kunne være tale om en hævnaktion.

Powered by Labrador CMS