Får kedelig hilsen fra politiet
Knaldet på stribe
Fordi vejen er hugget op af vejarbejde, så er det ikke lovligt for tohjulede trafikanter at bruge fortovet.
Det lærte en stor gruppe cyklister på den hårde måde mandag eftermiddag.
Det skriver Københavns Politi på X.
Annonce
Bøder i massevis
Gasværksvej på Vesterbro er i øjeblikket gravet op på grud af vejarbejde.
Det får mange cyklister til at køre op på fortovet, hvor de er til fare fod fodgængerne.
Annonce
Og mandag eftermiddag besluttede Københavns Politi, at man ville sanktionere den ulovlige kørsel på fortovet.
På blot to timer fik hele 64 cyklister en bøde for at køre op på fortovet og kan nu vente en kedelig hilsen fra politiet i eBoks.
- Husk, at strækningen er en skolevej, og at fodgængerne skal kunne færdes sikkert. Stå af og træk cyklen, skriver vagtchefen på X.