Annonce
Fiat med tre unge styrter ned ad skrænt
Voldsom ulykke i bakket skovområde
Sent mandag aften var tre unge mennesker involveret i en dramatisk ulykke på Jerlevvej mellem Skibet og Jerlev ved Vejle.
I det bakkede skovområde mistede en 19-årig kvinde herredømmet over sin lille Fiat, som skred ud og rullede ned ad en stejl skrænt.
Bilen stoppede først, da den ramte et vejtræ, oplyser Local Eyes.
Annonce
Ifølge politiet blev airbags ikke udløst i bilen. De unge slap med nogle knubs - men de blev for en sikkerheds skyld kørt på skadestuen for at blive tjekket.