Finder person i brændende lejlighed

En person er fundet i lejligheden, da røgdykkere blev sat ind

Offentliggjort

En beboer blev tidligt søndag morgen fundet i en brændende lejlighed på Islevbrovej i Rødovre.

Sådan skriver Hovedstadens Beredskab. 

Da brandvæsnet ankom til adressen var der ild i lejligheden, og røgdykkere blev indsat til at eftersøge samt til at slukke branden. 

Reddet ud

- Vi har reddet en beboer ud af den brandramte lejlighed, og overdraget den pågældende til akutberedskabet. Branden er slukket, vi er i gang med at udlufte og skadeservice er tilkaldt. Ikke yderligere herfra, lød sidste melding fra beredskabet. 

Der er ingen melding om, hvilken tilstand personen er i. 

Powered by Labrador CMS