Finder voldsoffer i lejlighed

Leder efter gerningsmænd

Udgivet

En mand er endt på skadestuen efter rå vold i aftes i Tilst i Aarhus.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Betjente fra Østjyllands Politi blev lørdag klokken 20.52 dirigeret til Pollenvænget i Tilst i Aarhus, hvor der ifølge anmeldelsen var et slagsmål i gang.

Finder offer

I en lejlighed på Pollenvænget finder betjentene en mand, der tydeligvis har været udsat for vold.

Manden bliver kørt på skadestuen for at få behandlet sine skader.

Østjyllands Politi har endnu ikke nogen anholdte i sagen.

Manden havde fået tæsk. Han blev fundet i en lejlighed på Pollenvænget i Tilst.

- Vi har nogle spor at gå efter og er ved at finde ud af, hvem de mulige gerningsmænd er, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Morten Hansen, til  TV 2 Østjylland.

Powered by Labrador CMS