Flere forbrændt i ansigtet

Brand på varmeværk

Udgivet

Flere personer er mandag blevet forbrændt ved en brand på Rødby Varmeværk.

Det skriver TV 2 Øst.

Lolland-Falsters Brandvæsen og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev alarmeret klokken 10.39.

Tre ansatte forbrændt

Da brandvæsenet nåede frem fik de hurtigt nedkæmpet ilden.

Det var tre ansatte på værket, der blev forbrændt.

Åbnede luge

De åbnede en luge ind til en del af det halmfyrede varmeværk, hvor der ikke burde være åben ild, men der kom en stikflamme ud af lugen og ramte de tre.

- De har fået forbrændinger i ansigtet. Jeg har talt med to af dem, og de er ikke svært tilskadekomne, men de er blevet kørt til undersøgelse på skadestuen, siger formanden for Rødby Varmeværk, Lars Buhl, til TV 2 Øst.

Powered by Labrador CMS