Flere påsatte brande i boligområde

Døre i opgange sat i brand to gange

Udgivet

Sydøstjyllands Politi efterforsker flere påsatte brande i  beboelsesområdet Skovparken i Kolding.

Det skriver de torsdag i en pressemeddelelse.

Tirsdag klokken 04.20 fik de en anmeldelse om, at der var blevet sat ild til en dør til en lejlighed i Skovparken i Kolding. 

Branden blev hurtigt opdaget, og det lykkedes en beboer i opgangen hurtigt at slukke den.

Igen torsdag 

Men i dag torsdag klokken 05.20, var der brand ved endnu en dør i samme opgang.

Ved begge brande skete der mindre skader på dørene, og røgen sværtede området omkring dem.

Betjente og teknikere fra Sydøstjyllands Politi har været massivt til stede ved Skovparken i Kolding.

Ingen personer er kommet til skade ved brandene.

Bunder i konflikt

Sydøstjyllands Politi vurderer, at de to brande er påsatte, og politiet er i gang med efterforskningen.

Den indledende efterforskning peger på, at brandene kan have relation til en uenighed, der er afgrænset til en konkret konflikt mellem én person og én eller flere andre personer.

Sydøstjyllands Politi vi meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har observeret noget, som kan bidrage med informationer om hændelserne.

Powered by Labrador CMS