Fodboldtræner forgreb sig på drenge på otte år

Nu er han dømt

Hughes er dømt for overgreb med drenge ned til otte år.
Hughes er dømt for overgreb med drenge ned til otte år.
Udgivet Opdateret

En tidligere fodboldtræner er fundet skyldig i flere overgreb mod drenge mellem otte og 15 år.

Det oplyser Metropolitan Police.

Den 66-årige David Hughes blev dømt for 14 seksuelle overgreb

De første 10 skete mellem 1988 og 1995, da Hughes var ansat i en ungdomsklub og samtidig var frivillig fodboldtræner. 

I flere tilfælde købte han fodboldudstyr til drengene, før han forulempede dem.

- Ved at indrømme overgrebene, der udspillede sig over 30 år, stod det klart, at de var planlagte, siger Peter Brewster fra politiets specialenhed. 

Misbrugte tillid

Ifølge betjenten var Hughes qua sine jobs en person, som både de unge og deres familier burde kunne stole på. 

- Den tillid misbrugte han ved at misbruge sårbare børn, der ikke turde fortælle nogen om overgrebene, siger Brewster, der opfordrer eventuelle andre ofre til at stå frem.

Hughes blev anholdt i december 2018. Han havde en sort taske med børneundertøj. Der blev fundet mere undertøj, da hans hjem blev ransaget.

Der falder dom i sagen 25. november. 

Powered by Labrador CMS