Forbudt område

Storebæltsbroen er lukket for en række køretøjer

Udgivet Opdateret

En kraftig blæst har netop sat en prop i trafikken over Storebæltsbroen.

Fra klokken 07.12 er det forbudt for alle såkaldt "vindfølsomme" køretøjer at passere broen.

Det skriver Sund & Bælt i et tweet.

Forbuddet ventes tidligst ophævet klokken 11.00.

Advarer bilister

Vejdirektoratet advarer samtidig bilister om kraftig vind på Lillebæltsbroen, der ventes at aftage i løbet af morgenen.

Også på Spodsbjerg Langelandsbroen blæser det en halv pelikan, og der advares om kraftig vind.

Her ventes vinden  først at aftage i løbet af eftermiddagen.

Storebæltsbroen er helt lukket for vindfølsomme køretøjer.
Storebæltsbroen er helt lukket for vindfølsomme køretøjer.
Powered by Labrador CMS