Forfremmet af dronningen

Før var han "bare" Ridder af Dannebrog

Udgivet Opdateret

Nikolaj Hübbe blev forfremmet af dronning Margrethe på hendes fødselsdag søndag. 

Han blev udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. 

Udnævnelsen blev begrundet med, at han har ydet en stor indsats som balletmester og kunstnerisk leder af Den Kongelige Ballet. 

- Jeg er taknemmelig og benovet, lyder det fra Nikolaj Hübbe i en pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater. 

Blev balletmester i 2008

Nikolaj Hübbe blev i 2013 udnævnt til Ridder af Dannebrog, men nu er han altså blevet forfremmet til Ridder af 1. grad af Dannebrog.

I 1992 blev Hübbe udnævnt til solodanser ved New York City Ballet. 

Men i 2008 dansede han af i New York for at vende hjem til Danmark og tiltræde stillingen som balletmester ved Den Kongelige Ballet.

Nikolaj Hübbe er blevet forfremmet til Ridder af 1. grad af Dannebrog.
Nikolaj Hübbe er blevet forfremmet til Ridder af 1. grad af Dannebrog.
Powered by Labrador CMS