Forsvundet på andet døgn

Eftersøgningen af den 78-årige mand fortsætter i dag

Udgivet

Den 78-årige Bjarne, der lørdag aften forlod sin bopæl i Bredebro mellem Tønder og Skærbæk i Sønderjylland, er fortsat ikke fundet.

Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi mandag morgen på det sociale medie X.

Her oplyser politikredsen desuden, at eftersøgningen fortsætter mandag med hundepatruljer og Beredskabsstyrelsen.

Oplysninger om den forsvundne mand kan gives til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114.

Det er denne 78-årige mand, Bjarne, der lørdag aften forsvandt fra sin bopæl i Bredebro.
Powered by Labrador CMS