Fuld, ung bilist smadrer ind i hus

- Noget var han påvirket af, siger politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

En ung mand i 20'erne har forhåbentlig både ild i håret og røde ører, når han vågner lørdag.

Manden torpederede natten til lørdag både en bil og et hus på Daugstrupvej i Otterup på Fyn.

Det skriver fyens.dk.

Frontalt sammenstød

Det var kort efter midnat natten til lørdag, at der lød et ordentligt brag på Daugstrupvej.

Påvirket af enten spiritus eller stoffer bankede den yngre mand først ind i en parkeret bil i en indkørsel.

Bilen blev skubbet væk, og derefter fortsatte mandens bil frontalt ind i husets garage.

Heldigvis kom ingen mennesker noget til, men det var ikke den påvirkede unge mands fortjeneste.

  - Der er betydelig skade på køretøjet, og skader på både hegn, træ, bolig og inventar, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi til  fyens.dk.

En blodprøve skal nu afgøre hvad manden var påvirket af og i hvilken grad.

Powered by Labrador CMS