Fundet livløs: Nu er der nyt

Forbipasserende fandt livløs mand

Udgivet Opdateret

En mand blev lørdag morgen fundet liggende livløs i havnebassinet i Gammel Kastrup Havn i Kastrup på Amager.

Det var en forbipasserende, der så ham ligge livløs i vandet og alarmerede politi og redning.

De blev tilkaldt klokken 08.32.

En større styrke af både politifolk og redningsfolk kom til stedet.

Erklæret død

Det vides ikke, hvor længe manden har ligget i vandet.

Hvordan han er havnet i vandet er heller ikke klarlagt.

Det store opbud af redningsfolk kunne blot konstatere, at manden var død ved deres ankomst.

Men hans liv stod desværre ikke til at redde.

- Han er erklæret død klokken 09.08, siger vagtchef hos Københavns Politi, Michael Andersen, til Ritzau.

Ukendt identitet

Københavns Politi ved endnu ikke, hvem manden er.

Men der er umiddelbart tale om en ældre mand.

- Vi arbejder på at fastslå hans identitet og underrette hans pårørende, siger Michael Andersen.

Powered by Labrador CMS