Fundet såret af knivstik ved supermarked

Forbipasserende fandt en mand, der var blevet stukket med kniv. Politiet ved ikke, hvor det er sket

En yngre mand er fundet såret af knivstik ved supermarked.
Udgivet Opdateret

Forbipasserende fandt torsdag aften en yngre mand, der var såret af knivstik på Roskildevej i Valby.

Det oplyser Københavns Politi, der blev tilkaldt klokken 20.35.

Manden blev fundet ved et Lidl-supermarked.

Ikke blevet stukket der

- Han er ikke blevet stukket dér, og det er formentlig sket tidligere på dagen, siger politiets vagtchef Michael Andersen.

Politiet arbejder derfor på at finde ud af, hvor og hvornår knivstikkeriet har fundet sted.

Han er tilsyneladende ramt af et enkelt knivstik. Vagtchefen kan ikke sige, hvor han var blevet stukket, eller hvor alvorligt han er kommet til skade.

- Men han var ved bevidsthed, da han blev fundet, siger han.

Powered by Labrador CMS