Opdateret klokken 20.04: Syd- og Sønderjyllands Politi meddeler, at det nu igen er sikkert at gå ud. Branden er nu slukket og røgen er væk.
Syd- og Sønderjyllands Politi advarer borgerne i Rinkenæs om en voldsom brand, der på grund af kraftig blæst sender tyk røg ind over Rinkenæs i Sønderjylland.
Branden er brudt ud på en gård på Melskovej ved Rinkenæs.
Annonce
Brandvæsnet har svært ved at slukke branden på grund af den hårde blæst.
-Vi opfordrer folk i Rinkenæs til at søge indendøre og så vidt mulig undgå at gå ind i røgfanen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Opdateres
Den tykke røg fra branden bliver af blæsten ført ind over Rinkenæs.Presse-fotos.dk
SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI
Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.
Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.
Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.
På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.
De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:
Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner