Gik amok og bed næsen af golfmakker

Næsen er endnu ikke blevet fundet

Udgivet Opdateret

Politiet rykkede ud til et bizart overfald tæt ved en golfbane i Bay St. Louis i USA sidste mandag.

Her var to golfspillere kommet op at toppes over en tidligere golfrunde, og skænderiet var eskaleret voldsomt. 

Nu er 51-årige Mark Curtis Wells nemlig anklaget for at have bidt næsen af sin konkurrent.

Det skriver Sky News.

Fundet med skamferet ansigt

Manden blev fundet med skamferet ansigt af politiet på en parkeringsplads ved Bridges Golf Club efter overfaldet og blev hastet til hospitalet.

- Efterforskingen har klarlagt, at den mistænkte, Mark Curtis Wells, bed næsen af offeret, oplyser politichef Toby Schwartz.

Den mistænkte var flygtet fra stedet, da politiet ankom, men ifølge New York Post meldte han sig selv to dage senere.  

Mark Curtis Wells er sigtet i sagen og risikerer hele syv års fængsel.

Offerets næse er endnu ikke blevet fundet. 

Mark Curtis Wells risikerer syv års fængsel efter at have bidt næsen af sin golfmakker.
Mark Curtis Wells risikerer syv års fængsel efter at have bidt næsen af sin golfmakker.
Powered by Labrador CMS