Godmorgen - det er politiet, nu ta'r vi dig

Politiet kører ud og anholder en del glemsomme personer for tiden

Man kan nemt ende i en pinlig situation, hvis man ikke lige for husket et vigtigt møde
Udgivet Opdateret

Det er en hamrende god idé lige at få sat en alarm, eller markeret med end gedigen ring i kalenderen, hvis man er indkaldt til fogedretten. 

For er man indkaldt og bliver væk fra retsmødet, så har politiet nemlig kun ét valg, og det er at hente den indkaldte. 

Og lige nu har Sydøstjyllands Politi en del opgaver, hvor betjente anholder og henter folk til retten. 

Hjemme eller på arbejde

- Anholdelsen foregår der, hvor vi kan træffe dig – og det kan være på arbejdet, i hjemmet eller andre steder, skriver politikredsen på Facebook. 

Der er dog råd, hvis man er indkaldt, og pludselig er ved at få morgenkaffen galt i halsen, da man opdager, at man har glemt et møde i fogedretten. 

- Vil du undgå det scenarie, så kontakt straks selv Fogedretten - også selvom du ikke kan betale din gæld, fortsætter politikredsen. 

Politiet slipper således for at lægge kræfter i en anholdelse, hvis man selv skaber kontakt med fogedretten. 

Powered by Labrador CMS