Gør chok-fund i flæskesteg

En frossen flæskesteg rummede en stor overraskelse

Sådan så det ud, da toldere fik åbnet flæskestegen op
Sådan så det ud, da toldere fik åbnet flæskestegen op
Udgivet Opdateret

En frossen flæskesteg i bagagen vakte opsigt hos tolderne i Københavns Lufthavn. 

Her var en mand, en kvinde og et barn på vej til flyveren, da en kuffert blev taget i en kontrolscanning, hvor det viste sig, at grisebassen rummede knap et halvt kilo hashplader.

Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse

Ser lidt af hvert

- I tolden er vi vant til at se lidt af hvert. Der er ikke grænser for opfindsomheden, når det kommer til smugling, hvilket flæskestegen er et godt eksempel på.  siger Mette Helmundt, funktionsleder i Toldstyrelsens kontrolenhed i Københavns Lufthavn.

i 2020 fandt Toldstyrelsen 394 kilo hash gennem kontroller i de danske lufthavne. 

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor de var på vej hen. 

Sagen og hashen blev overdraget til Københavns Politi. 

Powered by Labrador CMS