Gruppe overfalder 13-årig

Røver dyr jakke fra dreng

Udgivet

En blot 13-årig dreng blev lørdag aften overfaldet og frarøvet en dyr jakke af mærket "Moncler" midt i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om røveri klokken 19.07 lørdag.

Slået og truet

En 13-årig dreng var blevet passet op af en gruppe unge på Ryesgade i Aarhus C.

Med vold og trusler havde de røvet hans Moncler-jakke.

Da flere politipatruljer nåede frem kunne den 13-årige selv udpege gerningsmændene, som var tæt på gerningsstedet.

De blev alle blev taget med på Aarhus Politistation, hvor de blev sigtet for røveri.

Powered by Labrador CMS