Hårdt kvæstet: Mand stukket ned med kniv

Manden er svært tilskadekommen, oplyser politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politi er søndag aften massivt til stede på Slotsgade og Nørrebrogade i København, efter at en yngre mand er blevet stukket med kniv.

Det oplyser politiet.

Den yngre mand - hvis præcise alder politiet for nuværende ikke vil oplyse - er svært tilskadekommen og er blevet kørt på hospitalet.

Meget alvorligt

- Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker massivt for at afklare hændelsesforløbet, siger vagtchef Jonathan Wald, som opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig til politiet.

Slotsgade er en sidegade til Nørrebrogade. Politiet fik en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 17.39.

En yngre mand er ifølge Københavns Politi svært tilskadekommen efter et knivstikkeri i Slotsgade i København søndag aften.
Powered by Labrador CMS