Hastet til hospital med hjertestop

Kørte ind i busstoppested

Udgivet Opdateret

En kvinde blev mandag morgen hastet til hospitalet efter en ulykke på Søndermarksvej i Fredericia.

Kvinden kom kørende alene i en sort Peugeot.

Pludselig kører hun over i modsatte og fortsætter ind over fortovet og nedlægger et skilt ved et busstoppested.

Hjertestop

Der kom både en akutlægebil og en ambulance til stedet.

Det konstateres, at kvinden har hjertestop, og hun hastes straks på hospitalet.

- Vores formodning er, at hun har fået et ildebefindende bag rattet, og at hjertestoppet ikke er udløst af påkørslen af skiltet. Jeg kender ikke hendes nuværende tilstand, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Wind, til Nyheder.dk.

Kvinden blev hastet til hospitalet med hjertestop.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Powered by Labrador CMS