Hel familie på sygehus efter brand

Flygter ud af brændende hus

Udgivet Opdateret

En hele familie med to voksne og to børn måtte mandag aften flygte ud af deres hus på Århusvej i Grenaa.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politi og brandvæsen blev tilkaldt klokken 23.23 mandag aften på melding om brand i bolig.

På sygehuset

Da politi og brandvæsen nåede frem havde familien selv reddet sig ud af det brændende hus.

De blev alle fire indledende tilset i en ambulance og blev efterfølgende kørt til hospitalet for at sikre sig, at de ikke havde fået røgforgiftning.

Opstået på terrasse

Branden var slukket klokken 00.15.

Det formodes, at den var opstået på en udendørs terrasse.

Derfra fik den fat i husets tagkonstruktion.

Powered by Labrador CMS