Helikopter lander midt på vejen

Det ser man ikke hver dag

Udgivet Opdateret

Borgere i Esbjerg har nok spærret øjnene op, da en akutlægehelikopter kort over middag landede midt på Parkvej i byen.

- En motionsløber havde fået hjertestop i et grønt område ved Parkvej, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Torben Møller, til Newsbreak.dk.

Og så var det nemmest og hurtigst at lande helikopteren midt på Parkvej for hurtigt at kunne komme til den nødlidende motionsløber.

- Han er ved bevidsthed og har puls, men helikopteren skal have ham med alligevel, siger Torben Møller til Newsbreak.dk.

Helikopteren landede omkring klokken 12.15 på den afspærrede Parkvej, og maksimalt et kvarter senere var den i luften igen, og Parkvej kunne frigives til trafikanter på gåben, cykel og bilister.

Det er ikke hver dag, der lander en helikopter midt på Parkvej i Esbjerg.
Det er ikke hver dag, der lander en helikopter midt på Parkvej i Esbjerg.
Powered by Labrador CMS