Her sad mand da tog kom buldrende

Kabinescooter sad fast i jernbaneovergang

Udgivet Opdateret

Kender du den ældre mand, der slap ud af kabinescooteren i tide, så skriv til os her.

En 79-årig mand var sekunder fra døden, da hans kabinescooter tirsdag eftermiddag satte sig fast i en jernbaneoverskæring ved Tvis syd for Holstebro.

- Han kom kørende til overskæringen Lille Urlundvej, og bommen var oppe, og der var grønt lys for ham. Men hans ene hjul sad fast i togsporet på vej over, og så kom toget, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jesper Brøndum til Newsbreak.dk.

Nu var det et spørgsmål om tid, før den 79-årige mand ville blive dræbt af toget.

- Han er meget snarrådig og kommer ud af kabinescooteren i sidste øjeblik, siger Jesper Brøndum til Newsbreak.dk.

Totalt smadret

Kabinescooteren blev fuldstændig smadret, da toget ramte den.

- Den ældre mand blev ramt af vragdele fra sin kabinescooter, men kunne behandles på stedet af ambulancefolk og blev efterfølgende kørt hjem.

- Men hvis ikke han havde været hurtig til at komme ud, var det en helt anden type opgave vi skulle have været ude til, siger en lettet Jesper Brøndum til Newsbreak.dk.

Politi og redning blev alarmeret af et vidne klokken 13.57.

Den 79-årige sad her, få sekunder før toget kom buldrende.
Den 79-årige sad her, få sekunder før toget kom buldrende.
Den 79-åriges hurtighed forhindrede, at politiet skulle ud til en dødulykke.
Den 79-åriges hurtighed forhindrede, at politiet skulle ud til en dødulykke.
Powered by Labrador CMS