Hund dræbt af politiet

Bed mand og bed ud efter kvinde tæt ved skole

Udgivet Opdateret

Betjente fra Nordjyllands Politi har tirsdag formiddag dræbt en hund med tre skud.

Hunden var løs og havde blandt andet bidt en tilfældig mand.

Klokken 11.30 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om den løse bidske hund på Christen Kolds vej i Aalborg.

Angreb kvinde

Kort efter gjorde hunden udfald mod en kvinde på Grundtvigsvej og forsøgte at bide hende.

Kvinden havde held til at værge for sig og søgte tilflugt i sin bolig på Grundtvigsvej.

Kunne ikke indfange den

De tilkaldte betjente kunne hverken kalde hunden, en boxer-blanding, til sig eller indfange den.

Og da den var tæt på Vejgaard Østre Skole med masser af børn ude i området, blev det besluttet at aflive hunden.

Tre skud

Betjentene trak deres tjenestevåben og aflivede hunden med tre skud.

Skuddene blev affyret ind imod en have på Grundvigsvej og ingen personer var i fare ved skudafgivelsen, skriver Nordjyllands Politi på X.

Der har været en del børn på skolen som har set og hørt skudafgivelsen på stedet hvorfor skolen er kontaktet af politiet.

Powered by Labrador CMS