Hundelufter hjælper politiet

Gjorde vigtig opdagelse under hundeluftning

Udgivet Opdateret

En kvik hunde-ejer har i den grad hjulpet politiet.

Den mandlige hundelufter henvendte sig onsdag aften til politiet, fordi han havde observeret en personbil, som måske kunne være stjålet.

Bilen havde også påkørt nogle ting på parkeringspladsen ved skolen på Bygaden i Kirke-Hyllinge.

Var stjålet

- Politiet kørte til stedet og kunne konstatere, at der ganske korrekt var tale om en personbil, der var blevet stjålet den 24. marts på Rosen i Holbæk. 

- Bilen var nu forladt. Men havde påkørt et skilt og en kumme på parkeringspladsen, skriver Midt -og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Flere personer forsvandt

Et vidne kunne oplyse politiet om, at bilen tidligere på aftenen havde kørt hensynsløst rundt på parkeringspladsen, inden føreren var bakket ind i de påkørte genstande. 

I mørket og på afstand havde vidnet set flere personer forlade den forulykkede bil, og vidnet bemærkede, at en af personerne fra bilen var iført en hvid jakke, mens de øvrige var iført mørkt tøj.

Politiet har nu undersøgt den stjålne bil for eventuelle spor og også underrettet ejeren om fundet af bilen. 

Powered by Labrador CMS