Hvem er død mand

Fyns Politi beder om din hjælp

Udgivet Opdateret

Fyns Politi beder onsdag offentligheden om hjælp til at få identificeret den mand, der tirsdag aften klokken 19.46 blev dræbt, da han blev ramt af et tog ved togbroen over Kløvermosevej i Odense V.

Den afdøde mand havde ingen legitimation på sig, og Fyns Politi har derfor ikke kunnet finde ud af, hvem han er.

Derfor udsendes nu et signalement af manden i håb om, at det kan medvirke til identifikation.

Ifølge Fyns Politi tyder alt på, at manden omkom ved en tragisk ulykkelig hændelse, der er således ingen formodning om, at der er sket en kriminel handling i forbindelsen med hans død.

20-40 år

Manden beskrives som:

  • 20-40 år
  • Almindelig til kraftig af bygning
  • Mørkt hår og mørke skægstubbe
  • Iklædt sort strikhue med et hvidt ’Carthartt’ logo, hvori der var et rødt hjerte
  • Grå og sort skal-jakke med hætte af mærket ’McKinley’. Jakken er sort på den øvre del af ryg, skuldre og oversiden af armene og grå på undersiden af armene og den nedre del af jakken. 
  • Under jakken bar han: Sort hættetrøje str. XL uden lynlås af mærket ’Snickers Workwear’. På trøjens front ses et ’Snickers’ logo med gul skrift, blå streger og en grå globus bag ved logoet.
  • Under hættetrøjen bar han: En blå/hvid stribet trøje af mærket ’Lindbergh’.
  • Sorte/mørke joggingbukser af mærket ’Adidas’.
  • Røde sneakers med hvid sål af mærket ’Adidas’, i US str. 11.
  • To par sokker – inderst et par sorte sokker af mærket ’Everlast’ og yderst et par lilla striksokker af ukendt mærke.


Den afdøde havde umiddelbart ingen tatoveringer eller andre særlige kendetegn på kroppen.

Politiet beder om hjælp til at identificere den døde mand.
Politiet beder om hjælp til at identificere den døde mand.

Hvis du ved hvem manden er, kontakt da Fyns Politi på telefon 1-1-4.

Powered by Labrador CMS