I livsfare: Bilist kører cyklist ned under skænderi

En 45-årig mand er i kritisk tilstand, efter at en bilist med vilje kørte ham ned

Udgivet Opdateret

Et skænderi i trafikken førte mandag til, at en bilist med vilje påkørte en cyklist i Ringsted og derefter stak af.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Episoden udspillede sig på Vibevej.

Cyklisten er i livsfare efter den voldsomme, bevidste påkørsel.
Cyklisten er i livsfare efter den voldsomme, bevidste påkørsel.

- Bilisten er tæt på at ramme cyklisten, som så gestikulerer mod ham. Det ender med, at bilisten påkører cyklisten med høj hastighed, og derefter kører fra stedet, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

I livsfare

Efter påkørslen blev den 45-årig mandlige cyklist bragt til Rigshospitalet.

Problem med vejvrede stiger

Danskernes temperament kommer i stigende grad let i kog, når vi bevæger os rundt i trafikken. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring. 

Hele to ud af tre danskere har oplevet såkaldt 'road rage', som blandt andet indebærer vrede tilråb og gestikulationer fra medtrafikanter. 

Ifølge undersøgelser fra 2020 og 2021 er andelen af danskere, der oplever aggressiv adfærd fra medtrafikanter, steget fra omkring hver anden til hele to ud af tre. 

Kilde: Gjensidige Forsikring

- Han er i kritisk tilstand, fortæller vagtchefen.

Politiet kan ved 17-tiden ikke sige noget nærmere om den bil, man leder efter i forbindelse med sagen.

Powered by Labrador CMS