I livsfare efter ulykke

Bil rullede rundt på taget

Udgivet Opdateret

En person er i livsfare efter en ulykke på Sydfyn mandag eftermiddag.

- Vi har netop underrettet de pårørende, siger vagtchef ved Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til Newsbreak.dk.

Politi og redning blev alarmeret klokken 16.01.

Røg rundt på taget

Føreren mister af ukendte årsager herredømmet over bilen, der triller rundt og ender på taget.

Ulykken skete på Brændegårdsvej ud for nummer 1 lige uden for byen Korinth.

Der var tre personer i bilen.

En person svæver mellem liv og død efter ulykken.
En person svæver mellem liv og død efter ulykken.

- De to andre i bilen er lettere kvæstet. Alle er bragt til Odense Universitetshospital, siger Bjarne Tykgaard til Newsbreak.dk.

Bilinspektør tilkaldt

Der er klokken 18.30 mandag aften stadig spærret på stedet i begge retninger.

- Vi har tilkaldt en bilinspektør, og han er ved at undersøge ulykkesstedet og bilen, siger Bjarne Tykgaard.

Der tilkaldes altid bilinspektører ved alvorlig ulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere hastigheden, der er kørt med, om der er foretaget opbremsninger etc.. 

Powered by Labrador CMS