Indbrud i 2018: Gode nyheder til Lene og Kjeld

Ejerne blev efterlyst. Nu er nogle af dem fundet

Nu får Lene og Kjeld deres vielsesringe tilbage.
Nu får Lene og Kjeld deres vielsesringe tilbage.
Udgivet Opdateret

Et par vielsesringe, der var stjålet ved et indbrud, er tilbage på rette ejerfingre.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

13. oktober fandt politiet i forbindelse med en efterforskning af en anden sag nogle smykker på en adresse i Ribe.

Kvinden på adressen erkendte, at smykkerne ikke var hendes, men kunne ikke fortælle, hvor hun havde dem fra.

Politiet formoder, at smykkerne stammer for indbrud i Ribe by eller omegn og det fik etaten til taster for at dele billeder af smykkerne og efterlyse ejerne.

Blandt smykkerne var to vielsesringe, hvori navnene Lene og Kjeld og en dato er indgraveret.

Årvågen kusine

Smykkerne var opbevaret i to æsker og lå i en pose, der har vist sig at stamme fra virksomheden Elias Silver Jewlery fra Libanon.

Hjælp Lene og Kjeld, skrev politiet sammen med efterlysningen.

Og det var der en, der kunne - nemlig Lenes kusine.

Hun havde set efterlysningen - og nu får det uheldige ægtepar, der havde mistet vielsesringene ved et indbrud i 2018, deres gyldne tegn på kærligheden tilbage.

Politiet efterlyser ejerne af disse specielle smykker - blandt andet to vielsesringe.
Politiet efterlyser ejerne af disse specielle smykker - blandt andet to vielsesringe.
De to ringe var ikke de eneste smykker, politiet fandt.
De to ringe var ikke de eneste smykker, politiet fandt.
Powered by Labrador CMS