Kajakroer finder livløs person

Uvist, hvordan personen er havnet i vandet

Udgivet Opdateret

En mandlig kajakroer gjorde tirsdag aften et uhyggeligt fund.

Ved en rotur ved havnen i Faxe Ladeplads fandt han en livløs person i vandet i havnebassinet.

Han slog straks alarm til alarmcentralen.

Politi, brand og redning blev alarmeret klokken 20.22

Uvis skæbne

Vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Nicolai Lynge, vidste kort efter klokken 21 ikke, hvad status var på den livløse person.

- Vi har en patruljevogn og en indsatsleder dernede sammen med brand og redning. Hvordan det er gået med den livløse person, ved jeg ikke netop nu, siger Nicolai Lynge til Newsbreak.dk.

En kajakroer stødte på en livløs person i vandet.
En kajakroer stødte på en livløs person i vandet.
Powered by Labrador CMS