Kan du genkende denne røver?

Blev gennet ud af kiosk af kunde og ansat

Udgivet

Østjyllands Politi offentliggør torsdag videoovervågning fra en kiosk i Lystrup, hvor en maskeret mand i december forsøgte at begå røveri ved at true ekspedienten med en kniv.

Den 22. december 2023 lidt over kl. 15.00 kom gerningsmanden ind i kiosken med en kniv i hånden og en halsedisse op over ansigtet. 

Han forlangte at få pengene fra kassen.

Men ekspedienten nægtede at udlevere dem og sammen med en kunde i butikken, fik han gennet den maskerede mand ud.

Politiet tilkaldt

Politiet blev alarmeret, men gerningsmanden havde gjort sig usynlig, da betjentene nåede frem.

Den efterfølgende efterforskning har ikke ført til anholdelse af manden.

Kan du genkende knivrøveren fra kiosken i Lystrup?

Nu ønsker Østjyllands Politi offentlighedens hjælp.

Kan du genkende manden ud fra overvågningsvideoen, kontakt da Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Powered by Labrador CMS