Kedelig hilsen på vej fra politiet

Blæste forbi vejarbejde

Offentliggjort

Det er indimellem med livet som indsats, at arbejdere udfører opgaver på og langs de danske veje.

Selv om der nedsat hastighed, respekterer folk ikke, at dem der går og arbejder langs vejen, gerne vil hjem til familien i et stykke.

Derfor havde en flok vejarbejdere, der arbejder på Billundvej nord for Vojens i Syd- og Sønderjyllands Politikreds rekvireret en fartmåling, fordi de var utrygge ved at passe deres arbejde på grund af hensynsløse bilister.

Den maksimalt tilladte hastighed på strækningen var nedsat til 50 kilometer i timen.

44 knaldet

Og ATK-målingen torsdag viste desværre, at arbejdernes utryghed var velbegrundet.

36 bilister kan vente en bøde i e-Boks.

Fem får desuden et klip i kortet.

Og tre af fartbøllerne skal også op til en kontrollerende teori- og køreprøve, da de alle kørte så hurtigt forbi vejarbejdet, at det udløser en betinget frakendelse af kørekortet.

Powered by Labrador CMS