Kirke-hærværk pisser Michael af

Det var et trist syn, som mødte graver Michael Lundehave, da han afbrød sin ferie for at besigtige skaderne på kirkens toilet

Det er formentlig nogle uvorne unger, som har kedet sig, der står bag hærværket, lyder det fra graveren.
Det er formentlig nogle uvorne unger, som har kedet sig, der står bag hærværket, lyder det fra graveren.
Udgivet Opdateret

- Det er dybt forargeligt. Jeg har det enormt dårligt med, at det er sket. 

Sådan lyder reaktionen fra 59-årige Michael Lundehave, som er graver ved Sdr. Broby Kirke i Broby på Fyn, efter der for nylig er blevet begået hærværk mod kirken.

Det er kirkens toilet, det er gået ud over. 

-Formentlig uvorne unger

Ifølge Fyns Politi er en rude blevet knust, en affaldsbeholder er flået ud af væggen, og en gipsplade i loftet er blevet ødelagt

- Det er formentlig nogle uvorne unger, som har kedet sig, siger graveren til Newsbreak.dk.

- Hvornår går det mon ud over selve kirken eller kirkegården?

Besøgende i dyb sorg 

Michael Lundehave fik den dårlige nyhed om hærværket af sin medhjælper tirsdag morgen - midt i sin ferie - og så skaderne med egne øjne onsdag.

- Jeg forstår ikke, at man begår hærværk for hærværkets skyld. Det forarger mig. Det pisser mig af, siger han og fortsætter:

- Mange af de mennesker, som kommer for at besøge kirken og kirkegården, er i dyb sorg, fordi de har mistet et menneske, som de holder af.

Aflåser toilettet fremover

Hærværket har haft den konsekvens, at Sdr. Broby Kirke har valgt at aflåse kirketoilettet fremover.

Så kirkegængere og kirkens øvrige besøgende har altså ikke længere mulighed for at benytte toilettet døgnet rundt.

Affaldsbeholderen på kirketoilettet er blevet revet ud af væggen.
Affaldsbeholderen på kirketoilettet er blevet revet ud af væggen.
Gipspladen i loftet er blevet ødelagt.
Gipspladen i loftet er blevet ødelagt.
Michael Lundehave fik nyheden om, at Sdr. Broby Kirke har været udsat for hærværk, tirsdag morgen - midt i sin ferie.
Michael Lundehave fik nyheden om, at Sdr. Broby Kirke har været udsat for hærværk, tirsdag morgen - midt i sin ferie.
Powered by Labrador CMS