Knalder tårnhøjt antal fartbøller

Blæser forbi fartkontrol

Udgivet Opdateret

Nordsjællands Politi noterede et tårnhøjt antal fartsyndere på en enkelt formiddag.

En fartkontrol var opstillet på Kongevejen i Rudersdal Kommune på en hverdag.

Og det viste sig desværre at være en rigtig god idé, skriver politikredsen på Facebook.

18 fik klip

18 bilister kørte så stærkt, at de fik et klip i kortet.

Og hele 396 fik en bøde for at køre for stærkt på blot fem timer.

Havde advaret

De mange bilister gik i fælden,  selv om politiet havde sagt, at de ville ligge på lur.

- Læg dertil, at vi for at få farten ned på Kongevejen på forhånd havde annonceret her på Facebook, at vi ville stå der, skriver Nordsjællands Politi på Facebook.

Sæt farten ned

- Der er en grund til, at vi har fartgrænser på vores veje. 

- Alene på Kongevejen i Rudersdal har vi fx indenfor de sidste fire år haft 24 trafikuheld, hvoraf tre var alvorlige. 

- Så få nu den fart ned – og husk, at du aldrig kører alene, siger vicepolitiinspektør John Jensen fra Nordsjællands Politi på bagkant af den nedslående fartkontrol.

Powered by Labrador CMS