Kører i grøften efter ildebefindende

Kørt på hospitalet efter solouheld

Udgivet

En 68-årig mand kørte lørdag morgen galt på Ribe Landevej uden for Vejle.

Politi og redning blev alarmeret klokken 08.14.

Da de nåede frem holdt mandens havarerede bil mellem nogle mindre træer halvvejs nede i en grøft.

På skadestuen

- Han havde tilsyneladende fået et ildebefindende bag rattet, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Morten Jessen, til Nyheder.dk.

Manden blev kørt til tjek på Kolding Skadestue.

- Vurderingen fra folkene på stedet var, at han ikke var kommet noget fysisk til ved uheldet.

Manden endte ude mellem nogle mindre træer halvvejs nede i grøften efter sit ildebefindende bag rattet.

- Men henset til hans alder og fordi han havde fået det skidt bag rattet, vil vi gerne lige køre ham til tjek på skadestuen, siger Morten Jessen til Nyheder.dk.

Powered by Labrador CMS