Kraftig brand i villa

Mandag eftermiddag er der gået ild i en villa i Middelfart

Udgivet Opdateret

Der har mandag eftermiddag været brand i en villa på Elmegade i Middelfart. 

Det oplyser Trekantområdets brandvæsen til Newsbreak.dk.

- Der været brand i en villa derude, som har spredt sig fra garage-taget op til selve taget på huset. Så der har været fokus på at få det slukket ned. 

- Der er egentlig kontrol over det derude nu, og de er i gang med at få sikret og reddet så mange værdier som de kan derude i samarbejde med skadeservice, siger Casper Bøge Christensen, der står for operativ ledelse, forebyggelse og beredskab.

Kender ikke brandårsagen

Der er ikke kommet nogen til skade ved branden, og de kender heller ikke brandårsagen.

- Det har brændt en del derude, og det har bredt sig fra carporten og op til taget. De har været rimelig hurtigt fremme til at få den håndteret og slukket ned, siger han. 

Det har brændt på førstesalen i huset. Brandvæsenet fik anmeldelsen klokken 13.30. 

Brand på førstesalen i villaen i Middelfart.
Brand på førstesalen i villaen i Middelfart.
Både politi og brandvæsen til stede. Brandvæsenet fik anmeldelsen klokken 13.30.
Både politi og brandvæsen til stede. Brandvæsenet fik anmeldelsen klokken 13.30.
Powered by Labrador CMS