Kvinde død i brand

Brændte inde i rækkehus

Udgivet

En kvinde er død i en brand mandag aften.

Branden opstod i kvindens rækkehus i Hjulets Kvarter i Odense.

Politi, brand og redning blev alarmeret klokken 19.24.

Overtændt

- Da vi når frem, kan vi konstatere, at det brænder, siger vagtchef hos Fyns Politi, Torben Jakobsen til Nyheder.dk.

- Vi har en mistanke om, at der er en person inde i det brændende hus.

- Den får vi desværre bekræftet, da brandvæsenet finder en kvinde i huset.

Der var ild op gennem taget, da brandvæsenet nåede frem.

- Hun bliver erklæret død på stedet, siger Torben Jakobsen til Nyheder.dk.

Ukendt årsag

De pårørende er underrettet.

Den døde kvinde var midt i 50'erne og husets eneste beboer.

Branden er slukket.

Først tirsdag rykker brandteknikerne ind og begynder at kortlægge årsagen til branden.

- Men der er ikke mistanke om, at der har fundet en forbrydelse sted, siger Torben Jakobsen.

Powered by Labrador CMS