Kvinde fængslet i fire uger

Opbevarede mere end tre kilo amfetamin

Udgivet Opdateret

En kvinde fra Aarhus sigtes af politiet for at have opbevaret mere end tre kilo amfetamin på sin bopæl.

Det skriver Ritzau søndag.

Fundet hos den 52-årige blev gjort lørdag aften, og søndag formiddag har hun været fremstillet for en dommer i Retten i Aarhus.

Retsmødet er endt med en varetægtsfængsling i fire uger, oplyser specialanklager Dorthe Lysgaard.

Desuden sigtes kvinden for at have ligget inde med nogle gram kokain.

Retsmødet var ganske kortvarigt.

Bag lukekde døre

Den 52-årige har ikke kæret dommeren afgørelse til Vestre Landsret, oplyser anklageren, som dog ikke kan sige noget om kvindens forklaring. Det skyldes, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

Hvis anklagemyndigheden senere rejser tiltale, og hvis kvinden findes skyldig, risikerer hun ifølge retspraksis en straf på fængsel i flere år.

Powered by Labrador CMS