Kvinde i voldsom ulykke

En kvinde på 64 år er kommet svært til skade, efter at hun torsdag aften kørte sammen med en anden bil

Udgivet Opdateret

En 64-årig kvinde er svært tilskadekommen, efter et færdselsuheld på Siødæmningen mellem Tåsinge og Langeland torsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss natten til fredag til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen 18.33.

To biler kørte i samme retning over Siødæmningen mod Langeland. Henrik Strauss forklarer, at den forreste bil prøvede at foretage en vending, men at den der bliver ramt af bilen, der kører bagved.

Der har været en bilinspektør til stede på uheldsstedet, men denne har endnu ikke har været i stand til at nå til en konklusion om uheldet.

Vagtchefen kan desuden heller ikke oplyse noget om tilstanden på den anden involverede person i uheldet.

Tidligt fredag morgen har Newsbreak.dk været i kontakt med vagtchefen ved Fyns Politi, der oplyser, at kvindens tilstand er uændret.

Powered by Labrador CMS