Kvinde vågnede til mand i soveværelset

Politiet søger vidner

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde i 30'erne var formentlig dybt chokeret, da hun natten til onsdag ringede til politiet. 

Hun var nemlig vågnet i sit soveværelse på en adresse i Nykøbing Sjælland ved at en mand havde rørt hende i ansigtet mens hun lå og sov. 

Efterfølgende var manden løbet fra stedet. 

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Samme fremgangsmetode

Her lyder meldingen også, at man tidligere har set sammen fremgangsmåde i samme område, og politiet vil nu undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem sagerne. 

Hvis man har oplevet noget mistænkeligt i det centrale Nykøbing Sjælland natten til onsdag, vil politiet gerne have oplysninger. 

Powered by Labrador CMS