Lamborghini beslaglagt: -Kom så med den

Nordmand kæmper indædt for at få sin beslaglagte bil tilbage fra politiet

31-årige Shakha Ameen - politiet har beslaglagt hans Lamborghini.
31-årige Shakha Ameen - politiet har beslaglagt hans Lamborghini.
Udgivet Opdateret

- Jeg vil have min Lamborghini igen. Koste hvad det vil. Jeg har arbejdet hårdt og har penge nok. Hvis det bliver nødvendigt, så tager jeg sagen til domstolen i EU.

31-årige Shakha Ameen fra Stavanger i Norge er mere end ond i sulet over, at dansk politi tilbage i oktober beslaglagde hans Lamborghini Huracán, som han netop havde betalt to millioner norske kroner for i Flensborg.

31-årige Shakha Ameen vil kæmpe for at få sin luksusbil igen.
31-årige Shakha Ameen vil kæmpe for at få sin luksusbil igen.

På vejen tilbage til Norge gav den 31-årige værksteds-ejer den fuld gas - efter politiets opfattelse.

 Svimlende 236 km/t blev Shakha Ameen målt til, da han kom kørende på motorvejen på vej mod den ventende færge i Hirtshals.

- Jeg blev målt fra en motorvejsbro ved Hjørring. Først 25 minutter senere blev jeg stoppet i Hirtshals. Først kom der en politibil. Så to og så tre. Til sidst var der fire politibiler omkring mig. Jeg frygtede, at jeg var  mistænkt for drab eller noget lignende, beretter den uheldige bilist til Newsbreak.dk.

DRIVER AUTOVÆRKSTED

Shakha Ameen bor og arbejder i Stavanger i Norge.  Her driver han et autoværksted og importerer luksusbiler med henblik på salg.

Betjentene fortalte ham, at han havde kørt 236 km/t, og derfor ville de beslaglægge Lamborghinien.

- Men de kan ikke bevise, at det var mig, som de har målt. De har ikke set nummerpladen - men kun nogle baglygter. Det er ikke et konkret bevis. Betjentene har taget fejl. 

- Jeg har befundet mig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, mener Shakha Ameen.

Shakha Ameen erkender, at han har kørt for stærkt på dele af motorvejsstrækningen. 

- Men ikke mere end 150-160 km/t, siger han til Newsbreak.dk.

RETTEN: OK AT BESLAGLÆGGE BILEN

Shakha Ameen bor og arbejder i Stavanger i Norge.  Her driver han et autoværksted og importerer luksusbiler med henblik på salg.

I februar næste år skal Shakha Ameen så atter en tur i retten i Hjørring, hvor han vil kræve sin luksusbil udleveret.

- Jeg giver aldrig op. Jeg har købt og betalt den bil. Politiet kan ikke bare tage den, fastslår en sejrssikker Shakha Ameen overfor Newsbreak.dk.

Sagen har vakt stor opsigt og er blevet omtalt i flere større medier i verden.

Powered by Labrador CMS